11.
Kommissionen
TV2’s dokumentarprogram Fak2’eren bragte 1. og 3.
marts 1998[1] to
udsendelser med titlen ”Den hemmelige tjeneste”. Her fortalte den tidligere PET-agent
Anders Nørgaard om, hvordan han gennem en periode på fem år havde infiltreret
lovlige, politiske og faglige organisationer som Socialistisk Arbejderparti,
Nordirlandskomiteen og Sømændenes Forbund.[2] PET
havde givet ham dæknavnet Zeus, og hans virke er beskrevet i PET-komiteens
beretnings bind 12.[3]
En politimand anmeldte Anders Nørgaard for ærekrænkelse og bagvaskelse,[4] men
det kunne ikke stoppe diskussionen om, hvorvidt PET systematisk havde overtrådt
regeringserklæringen af 30. september 1968, der sagde: »Regeringen har i dag
besluttet, at registrering af danske statsborgere ikke længere må finde sted
alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed.”[5]
Aviserne bragte store artikler om sagen med overskrifter som ”PET-chef snød sin
minister”,[6] ”PET spionerede
mod NATO-kritikere”[7]
og ”Stod PET-chefer bag komplot?”[8].
Den daværende, socialdemokratiske
justitsminister Frank Jensen udtalte på et hasteindkaldt pressemøde 24.8.98, at
”registreringen fandt sted i lodret modstrid med regeringens erklæring,” hvilket
rejste spørgsmålet, om PET havde fungeret som en stat i staten.[9]
Justitsministeren bebudede derfor, at PET’s registrering af danskeres politiske
holdninger skulle granskes af en særlig undersøgelseskommission. Justitsministeren
ventede, at kulegravningen af PET’s ulovlige virke kunne tage et par år.[10]
Undersøgelseskommissionen blev oprettet ved lov nr. 359 af 2. juni 1999 om
undersøgelse af politiets efterretningsvirksomhed på det politiske område og af
de aktiviteter, der var baggrunden for denne virksomhed (PET-kommissionsloven).[11] Lovforslaget blev vedtaget med 58 stemmer (S, SF, RV, EL og
KRF) mod 50 (V, KF, DF, CD og FP).[12]
Som Kommissionens medlemmer udpegedes landsdommer Ulla Rubinstein
(formand), juristerne professor Ditlev Tamm og professor Jens Vedsted-Hansen og
historikerne lektor Henrik S. Nissen og lektor Johnny Laursen. Formanden blev i
henhold til lovens § 1, stk. 1, udpeget efter indstilling fra præsidenterne for
Østre og Vestre Landsret, mens to medlemmer udpegedes efter fælles indstilling
fra Institut for Historie ved Københavns Universitet og Historisk Institut ved
Aarhus Universitet, og to medlemmer udpegedes efter fælles indstilling fra Det
Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet og Juridisk Institut ved Aarhus
Universitet.[13]
Ulla Rubinstein udtrådte af helbredsgrunde i 2000 og blev erstattet af
landsdommer Leif Aamand. Henrik S. Nissen udtrådte af helbredsgrunde i 2005 og
blev erstattet af historikeren, ph.d. Regin Schmidt.
Fra Historisk Institut i Århus blev
oprindelig indstillet historikeren, ph.d. Søren Hein Rasmussen, men han blev
vraget af justitsministeren. ”Ministeriet mener, at Søren Hein Rasmussen er
inhabil, fordi han har været aktiv i DKP og Samarbejdskomiteen for Fred og
Sikkerhed. Et parti og en bevægelse, som PET interesserede sig for under den
kolde krig”,[14]
hed det. Det virker umiddelbart overraskende, at man skulle være inhabil til at
deltage i den kritiske undersøgelse af PET, hvis man havde været med i en
organisation, der blev overvåget. Derved udelukker man i princippet alle
medlemmer af organisationer, PET havde overvåget, og da PET overvågede alle
organisationer på venstrefløjen, faglige organisationer, græsrodsbevægelser og
en del organisationer på højrefløjen og centrum, var der ikke meget tilbage.
Man kunne få den tanke, at ministeriets holdning er, at hvis man skal undersøge
PET’s forhold kritisk, er man inhabil, hvis man er kritisk over for PET, og kun
habil, hvis man på forhånd er enig med PET.
Vi havde nok fået en anden og bedre
beretning, hvis der havde været mere kritisk indstillede medlemmer i
kommissionen.
Fhv.
vicepolitimester i PET Niels Schmidt mener det modsatte. Han beklager sig i
Berlingske Tidende over, at ingen af kommissionens medlemmer har arbejdet for
efterretningsvæsenet eller politiet:[15] ”Der
er tilsyneladende ingen af medlemmerne, som har praktisk efterretningsmæssig
eller politimæssig erfaring,” siger han. Det lyder nærmest, som om Schmidt
mener, at det ikke ville have givet nogen habilitetsproblemer, hvis folk, der
havde arbejdet for efterretningsvæsenet, blev sat til at undersøge PET.
Den tidligere
PET-agent Anders Nørgaard, hvis afsløringer havde givet anledning til
kommissionens nedsættelse, nåede ikke at afgive forklaring. Han begik selvmord
den 15. marts 2000 ved at springe ud ad vinduet med et reb om halsen.[16]
Politiet benyttede lejligheden til at beslaglægge Nørgaards afskedsbreve, hans
personlige papirer, computeren med over 100 disketter, videofilm og
familiefotografier.[17] Få
dage efter Anders Nørgaard begik journalisten Moses Lassen, der havde undersøgt
PET’s forhold, selvmord ved at lægge sig foran et kørende tog ved Trekroner
station, så han nåede heller ikke at blive afhørt af kommissionen.[18] Der
er i det hele taget en foruroligende høj selvmordsfrekvens blandt dem, der afslører
PET. Man kunne også nævne agenten Julie
Szabad, der begik selvmord, efter at det blev afsløret, at hun havde
infiltreret DKU for PET.[19]
Kommissionens
kommissorium er anført i lovens § 3 og lyder således:
”§ 3. Undersøgelseskommissionen har til opgave at undersøge og redegøre for
1) politiets efterretningsvirksomhed i perioden 1945-1989 i forhold til
politiske partier, faglige konflikter og politisk-ideologisk prægede
grupperinger og bevægelser i Danmark og
2) karakteren af de aktiviteter i politiske partier m.v., der i den
nævnte periode var baggrunden for politiets efterretningsvirksomhed på dette
område.
Stk. 2.
Undersøgelseskommissionen skal endvidere, for så vidt angår perioden 1968-1989,
vurdere politiets efterretningsvirksomhed set i forhold til de aktiviteter, der
er nævnt i stk. 1, nr. 2, og herunder belyse, om virksomheden er udøvet i
overensstemmelse med de regler og retningslinjer, som har været fastsat af
Folketinget eller regeringen.
Stk. 3. Undersøgelseskommissionen
kan inden for de rammer, der i øvrigt er fastsat i stk. 1 og 2, beslutte, at
dens opgave også skal omfatte nærmere angivne forhold, der vedrører perioden
efter 1989. Undersøgelseskommissionens beslutninger herom kan ikke påkæres.”[20]
Det hedder herefter
udtrykkelig i motiverne til lovforslaget:[21]
”Uden for undersøgelsen falder herefter efterretningstjenestens
virksomhed i alle sager om spionage, terrorisme m.v., hvor mistanken retter sig
mod personer uden tilknytning til politiske partier m.v. i Danmark. Sager, hvor
personer med en sådan tilknytning måtte være mistænkt for spionage, terrorisme
m.v., er derimod omfattet af undersøgelsen.
Det er samtidig vigtigt at understrege, at undersøgelsen heraf ikke er
personorienteret. Der er tale om forhold, der overvejende ligger langt tilbage
i tiden og ikke dengang har givet anledning til tiltalerejsning. Undersøgelsen
bør derfor ikke få karakter af en politimæssig efterforskning rettet mod
enkeltpersoner.”
Da man dårligt kan
påstå, at jeg helt alene udgør et politisk parti m.v., og da jeg heller ikke
havde nogen tilknytning til politiske partier eller lignende grupper i den
periode, vi taler om, er det indlysende, at min sag falder uden for
kommissoriet, og at jeg derfor heller ikke skulle have været nævnt i
beretningen.
Det problem klarer kommissionen ved at
skrive: ”Registreringer af personer på grund af østkontakter, men uden
tilknytning til politiske partier eller organisationer i Danmark falder uden
for Kommissionens undersøgelse, men Kommissionen har fundet det nødvendigt at
behandle PET’s sager angående østkontakter mere generelt, selv om upolitiske
østkontakter herved berøres”.[22]
Altså: Folketinget har besluttet, vi ikke
skal behandle upolitiske kontakter, men det gør vi da bare alligevel.
Det ironiske er, at kommissionen blev
nedsat for at undersøge, om PET rettede sig efter de regler, Folketinget havde
bestemt. Folketinget fastsatte derefter regler for, hvordan kommissionen skulle
foretage dette undersøgelsesarbejde, og så meddeler kommissionen, at den heller
ikke retter sig efter reglerne. Det smitter åbenbart at lægge sig så tæt op ad
PET. Det virkelig besynderlige er, at der tilsyneladende ikke er nogen, der
synes, det bare er underligt. Det er, som om vi siden regeringsskiftet i 2001 er
blevet så vant til ulovligheder, at vi ikke længere reagerer, hvilket virkelig
er skræmmende.
Jeg sendte en klage til
Justitsministeriet over, at kommissionen således havde overtrådt sit
kommissorium. Justitsministeriet meddelte i brev 10.8.09, at ministeriet ”af
principielle grunde ikke finder at burde udtale sig nærmere om, hvordan den
uafhængige PET-kommission har tilrettelagt sit arbejde, herunder om
kommissionen burde eller ikke burde have forholdt sig til nærmere bestemte
spørgsmål.”[23]
Det læser jeg sådan, at hvis kommissionen ikke overholder det kommissorium,
Folketinget har givet den, så sker der ikke noget ved det. Ingen har ansvar for
noget som helst.
[1] TV2 1-3.3.98. En tredje udsendelse blev bragt 17.5.98
[2] ”Agent Zeus,” Berlingske Tidende, 8.3.98
[3] PET-kommissionens Beretning, bd. 12: Operation Zeus
[4] ”Politi trækker PET-agent i retten,” Ekstra Bladet, 19.8.98
[5] PET-kommissionens Beretning, bd. 1, s. 13
[6] Ekstra Bladet, 3.3.98
[7] Information, 12.11.98
[8] Ekstra Bladet, 15.11.98
[9] ”Frank Jensen: PET måske stat i staten,” Information, 25.8.98
[10] Information, 25.8.98
[11] PET-kommissionens Beretning, bd. 1, s. 10
[12] http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/samling/19981/lovforslag_oversigtsformat/L65.htm
[13] PET-kommissionens Beretning, bd. 1, s. 10.
[14] http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/1999/07/13/010046.htm
[15] Berlingske Tidende, 19.8.09
[16] Ekstra Bladet, 16.3.00
[17] ”Politi brød loven,” Ekstra Bladet, 22.3.00
[18] ”Nyt selvmord i PET-sagen,” Ekstra Bladet, 21.3.00
[19] Land og Folk, 14.2.89. Se også ”Dobbelt-spil” i Jyllands-Posten, 14.4.91
[20] PET-kommissionens Beretning, bd. 1, s. 16
[21] FT 1998-99, tillæg A, s. 1767, cit. PET-kommissionens Beretning, bd. 1, s. 16
[22] PET-kommissionens Beretning, bd. 1, s. 21.
[23] Brev fra Justitsministeriet, 10.8.09